+45 2016 1516 info@kropsakademi.dk

Triggerpunkter

Som professionel kropsterapeut bør man prioritere kendskabet til og
brugen af triggerpunkter.
Kurset er opbygget ud fra den amerikanske læge Janet G. Travells teori om punkterne.

Forståelsen for, hvad et triggerpunkt er, er kun delvist kortlagt. Men det er alment accepteret, at det er punkter i den tværstribede muskulatur, som efter et traume eller længere tids overanstrengelse forbliver patologisk i lang tid. Punkterne forsager smerte og bevægelsesindskrænkning for musklen samt en antagonistisk (spændt) muskel.

På kurserne er undervisningen delt op i hhv. “modul 1” som omhandler triggerpunkter i overkroppen, og “modul 2”, hvor vi har fokus på punkterne i benene. Efter kurset er du i stand til at tage teknikkerne med hjem og bruge dem med det samme som et ekstra redskab, der vil gøre dig til en endnu bedre behandler.

Uden kendskab til triggerpunkter kan problematikker i de dybere lag muskler være vanskelige at afhjælpe. Problemer i skulderregionen kan næsten være umulige at rette op med almindelig massage, men ved hjælp af triggerpunkter løses disse hurtigt.

Med en triggerpunktbehandling er man også i stand til at komme dybt ind i muskulaturen, uden at bruge kræfter og uden, at klienten føler smerte. Denne behandling gør dig som behandler i stand til at tilpasse din behandling til den mest følsomme klient. Den er yderst velegnet til traumer såsom piskesmæld og lign.

Alle vores kurser afsluttes med en eksamen bestående af en klientbehandling. Dette er nødvendigt for, at du kan bruge beviset til evt. at kunne søge momsfritagelse hos SKAT.


Dette kursus giver 32 RAB-point hos DAKOBE og Danske Terapeuter



Har du spørgsmål angående Dansk Akademi for Kropsterapi eller til kurset i triggerpunkter, er du naturligvis meget velkommen til at sende os en mail på info@kropsakademi.dk eller ringe til os på 20161516, så får vi en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde på Dansk Akademi for Kropsterapi.

Adgangskrav: Kendskab til anatomi og fysiologi
Fra/til kl.: 09.00 - 16.00
Maksimal deltagelse: 16
Materiale: Sendes ud 10 dage før start
Pris: 4.800 kr. inkl. frugt, kaffe/te.
Underviser: Kropsterapeut Marlene Spangaard.