Kursisten kan efter gennemførelse af samtlige moduler på Kranio-Sakral-Terapeutuddannelsen gå op til individuel eksamen efter aftale med skolen.
Eksamen består af en 3 timers teoretisk prøve og en 45 minutters praktisk prøve.
Den teoretiske prøve består af en skriftlig opgave på 40 multiple choice-spørgsmål samt 10 essay-opgaver. Hertil må man medbringe egne noter. Eksamen skal bestås med 80 procent rigtige svar.
Den praktiske prøve består af en todelt eksamen, hvor der behandles både et barn og en voksen. Der trækkes en case, hvortil der er er 20 minutters forberedelsestid – her må man ikke have noter med. Til selve eksamen skal man i 2 gange 20 minutter behandle ” klienten” ud fra de oplysninger, der er givet i casen. Der skal forsvares, hvorfor de enkelte teknikker er valgt, og der skal rådgives omkring videre behandlingsforløb samt evt. hjemmeopgaver til klienten.
Eksaminator: Skoleleder Jannie Arvad (RAB-godkendt Kranio-Sakral-Terapeut) samt underviser.