+45 2016 1516 info@kropsakademi.dk

Reiki Healing 1

Usui/Holy Fire III Reiki 1

Reiki healing er en naturlig gammel japansk behandlingsform, baseret på den østasiatiske filosofi om Ki; livsenergi (også kendt som qi/chi). Det er en let og simpel teknik hvor man anvender let berøring og lader den universelle livsenergi strømme fra sine hænder ind i sig selv eller en anden, herved frigøres blokeret energi og følelser, så Ki’en igen kan flyde frit og ubesværet. Ubalancer i livsenergistrømmen kan med tid udvikle sig til sygdomme.

Alle kan lære Reiki, ingen forudsætninger påkrævet.

Reiki healing kan bruges som separat alene stående behandling eller som supplement til alle andre former for terapeutisk behandling.
Det er en holistisk metode hvor det handler om helheden af krop, sind og sjæl samtidigt, fremfor specifikke symptomer.

Man behøver ikke fejle noget for at modtage Reiki healing, folk bruger bl.a. også Reiki til at håndtere stress i hverdagen, forstærke ens velbefindende, nå dybere lag af bevidsthed, accept og forbundethed med Universet.


På Reiki 1 kurset bliver du introduceret til Reikis historie og Mikao Usuis spirituelle levevej og lærer hvordan Reiki kan være en kilde til daglig glæde og taknemmelighed.

Du får åbnet dine Reiki kanaler, så du kan forbinde dig med energien når som helst, hvor som helst og lærer både de vestlige og originale japanske teknikker til at udføre en behandling.

Du lærer at bruge dine hænder mere bevidst og får skærpet deres sanser og lærer de forskellige trin i selvhealing, som er grundlaget for at kunne hjælpe andre.

Du lærer de etiske og moralske retningslinjer for at udføre behandling.

Håndpositioner for healing af sig selv og andre læres og indøves grundigt, og du modtager selv flere healinger under kurset så din forståelse og erfaring med Reiki fordybes.

På Reiki 1 fokuserer  vi på selvhealing
 
Dette kursus giver 16 RAB-point 
 
Har du spørgsmål angående Dansk Akademi for Kropsterapi eller til kurset i Reiki Healing 1, er du naturligvis meget velkommen til at sende os en mail på info@kropsakademi.dk eller ringe til os på 20161516, så får vi en uforpligtende snak om, hvad vi kan tilbyde på Dansk Akademi for Kropsterapi.
 

Adgangskrav: Alle kan deltage
Til/Fra.: 09.00 - 16.00
Maksimal deltagelse: 16
Pris: 2.500 kr. inkl. frugt, kaffe/te.
Underviser: Usui/Holy Fire III Reiki Mester Anne Kim Thordsen