Go to Top

Det siger eleverne


BirtheBirthe Bugtrup

I maj / juni 2014 tog jeg uddannelsen som fysiurgisk massør på det intensive hold hos Dansk Akademi for Kropsterapi.

Min baggrund til dette kursus var, at jeg havde brug for mere viden om muskler og knogler for at kunne implementere Ny-Livsenergi seminar i uddannelsen af fremtidige massører i Dansk akademi for Kropsterapi. (Læs mere om Ny-Livsenergi på: www.ny-livsenergi.dk)

Det blev en fantastisk tid, der føles som en gave, jeg har givet mig selv.

Jeg skal ikke arbejde som massør, men denne uddannelse har givet alt hvad jeg arbejder med i Nylivsenergi et stort ”løft op”. Min oplevelse gennem dette forløb er, at uanset hvad man arbejder med omkring andre mennesker, så vil grunduddannelsen som massør i Dansk akademi for kropsterapi give et løft og en styrke i det man arbejder med, der er svært at forklare.

Mange mennesker, som jeg har kontakt med i hverdagen, søger efter et kursus – en uddannelse hvorigennem man kan hjælpe sig selv til at komme i balance med sig selv og skabe helhed i livet. Det er min oplevelse, at dette kan man skabe gennem denne uddannelse. Samtidigt med, at man lærer om kroppens fysiske og psykiske dele, så sker der også en personlig udvikling, som ikke kan forklares i ord.

Hermed en tak til alle undervisere og Dansk Akademi for Kropsterapi for en fantastisk tid.

pederPeder Pultz Holm

Jeg har været super glad for at gå på Dansk Akademi for Kropsterapi, hvor jeg startede i november 2012. Jeg var på et af de første hold og allerede dengang, var det en yderst professionel skole, med kun de bedste undervisere.
På skolen har jeg taget min massageuddannelse som Fysiurgisk Massør, et kursus i Triggerpunkter og den store 200 timers Anatomi og Fysiologi til RAB godkendelse. Det bliver ikke det sidste, jeg ser til den skole. Kan kun give mine bedste anbefalinger.

www.Pultzpunktet.dk
Bogfinkevej 10
8660 Skanderborg
tfl.: 2225 4432
Mail:pultzpunktet@gmail.com

KarinaKarina Søgaard Hartmann

Uddannelsen som lægeeksamineret kropsterapeut, har givet mig det sidste spark til at realisere min drøm som selvstændig.

Jeg har gennem de forskellige moduler fået nogle enkle og effektive redskaber til at afhjælpe problemer i bevægeapparatet.

Med fokus på specialområder kommer undervisningen rundt om mange vigtige emner, både teoretisk og praktisk. Underviserne har været specialiseret inden for emnet de underviste i, og derved har undervisningen været meget målrettet den viden man bør have som behandler.

Uddannelsen får mine varmeste anbefalinger, så hvis du vil have en bred uddannelse der behandler det hele menneske, så bliv lægeeksamineret kropsterapeut.

TanjaTanja Rasmussen

Jeg tog zoneterapi-kurset januar 2014. Jeg er uddannet fodterapeut og har arbejdet med dette i 5 år, men ønskede at kunne tilbyde lidt ekstra til min patienter og dette kom jeg bestemt også til.

Undervisningen foregik i en weekend og var på et særdeles højt niveau. Jeg tænkte straks, at jeg måtte videreuddanne mig på Dansk Akademi for Kropsterapi. Jeg er lige nu igang med grunduddannelsen indenfor fysiurgisk massage, og endnu engang er niveauet virkeligt højt.

Virkelig gode undervisere, et afslappet miljø og et sted hvor der også bliver lagt stor vægt på, at vi som behandlere er i god balance med os selv. Jeg har allerede skrevet mig op til næste kursus 🙂

Tanja

metteMette Hansen

Jeg har i november 2014 afsluttet min uddannelse som kropsterapeut på Dansk Akademi for Kropsterapi. Min oplevelse af skolen er, at der undervises på et højt niveau, og alle undervisere er meget professionelle. Uddannelsen giver en meget bred indsigt i, hvordan kroppen hænger sammen, at det er vigtigt at kigge på helheden og ikke kun symptombehandle. Uddannelsen har ført mig ind i en verden af muligheder, jeg føler mig godt rustet til at gå ud og være en dygtig behandler, men har samtidig også givet mig lyst til at gå ud og tilegne mig endnu mere viden – en rejse er begyndt. Tak for en unik uddannelse – kan kun anbefales.

www.corpusbalance.dk

HelleHelle Skjøth Poulsen

Jeg arbejder som selvstændig fysiurgisk massør i Ribe på 5. år Jeg har efterhånden deltaget i en række forskellige kurser på Dansk Akademi For Kropsterapi –ja det er godt nok lidt langt at køre , men det er et rigtig dejligt sted med super god atmosfære, som jeg meget gerne vender tilbage til.

Jeg ”faldt” over stedet fordi de udbyder Danmarks første lægeeksaminerede kropsterapeut.

Jeg har haft engagerede og kompetente undervisere i meget lækre lokaler med alt hvad dertil hører – jeg kan kun anbefale stedet til andre i meget positive vendinger.
Mvh Helle Skjøth Poulsen, Ribe

helle@ribe-massoeren.dk